Malta har længe positioneret sig som en attraktiv destination for udenlandsk arbejdskraft, hvor tredjelandsstatsborgere (TCN) hjælper med at afhjælpe manglen på arbejdskraft i sektorer som hotel- og restaurationsbranchen, sundhedssektoren og byggeriet. Deres tilstedeværelse har stille og roligt støttet den daglige drift af mange dele af økonomien.
En række nye migrationstiltag og strengere regler for arbejdsgivere tyder på, at regeringen forsøger at finde en ny balance. Men spørgsmålet er stadig: Kan Malta holde sin økonomi kørende uden at miste offentlig støtte eller de arbejdere, det er afhængigt af?
Maltas politik for arbejdsmigration i 2025
I januar 2025 afslørede regeringen en 32-punkts politik for arbejdsmigration designet til at skabe orden på arbejdsmarkedet og samtidig holde Malta åbent for dygtige, pålidelige udenlandske talenter. Budskabet var klart: Bevar adgangen til den nødvendige arbejdskraft, men med højere standarder, stærkere tilsyn og bedre integration.
Det sker, fordi regeringen erkender, at den fremtidige vækst i den lokale arbejdsstyrke er begrænset. Kvindernes erhvervsfrekvens er allerede blandt de højeste i Europa, og antallet af personer på sociale ydelser er rekordlavt. Regeringen har også bekræftet, at den ikke vil hæve pensionsalderen. Som følge heraf vil Malta fortsat være afhængig af tredjelandsstatsborgere (TCN) til at udfylde vigtige roller. Sideløbende med de nye rammer for migration skifter regeringen fokus: fra at støtte projekter, der blot skaber jobs, til at støtte dem, der opbygger færdigheder og tilfører langsigtet værdi.
Virkelighedstjek
Som en del af arbejdsmigrationspolitikken fra januar annoncerede regeringen flere opdateringer af sin tilgang til udenlandske arbejdere, herunder en foreslået reduktion af gebyrer for arbejdstilladelser - hvilket sænker fornyelser til omkring €150 og til at rejse nye ansøgninger til €600. Men disse gebyrændringer har endnu ikke implementeretOg for nu, Hver eneste ansøgning om arbejdstilladelse koster stadig 300 euro.
En anden længe ventet ændring er den lovede udvidelse af afdragsfrihed for tredjelandsstatsborgere (TCN) fra 10 dage til 30 kalenderdage. Det er den tid, en udenlandsk arbejdstager lovligt må blive i Malta for at søge et nyt job. Indtil nu har arbejdere kun haft 10 kalenderdage til enten at finde nyt arbejde eller forlade landet - en ekstremt stram og stressende deadline, især for dem med familie, lejebolig eller løbende forpligtelser.
En forlængelse af denne periode til 30 dage ville give arbejderne mere luft til at finde et nyt job, ordne deres papirer eller forberede sig på at rejse på en mere værdig måde. For mange kan det være forskellen mellem at blive lovligt i landet eller at få en irregulær status uden egen skyld.
Det øger bekymringerne, Times of Malta meddelte for nylig, at alle nyankomne tredjelandsstatsborgere (TCN) fra 2026 skal have et obligatorisk kompetencekort for enhver profession før de begynder at arbejde i Malta. Dette nye krav har til formål at sikre, at indkommende arbejdstagere opfylder visse kvalifikationer og færdighedsniveauer. Meddelelsen udløste en livlig debat på tværs af expatsamfundene. Mange udtrykte bekymring for, at kvalifikationspasset kunne gøre det sværere for lavtuddannede at komme ind på Maltas arbejdsmarked og potentielt reducere mulighederne for dem, der er afhængige af sektorer som hotel- og restaurationsbranchen, detailhandlen og manuelt arbejde.
Hvad siger udenlandske arbejdere?
På populære fora som "Expats Malta"og "TCN Alliance Malta" Facebook-grupper er stemningen blandet. Mange udenlandske arbejdere elsker Maltas livsstil, vejr og muligheder, men er frustrerede over bureaukratiske forsinkelser, boligmangel og udfordringer med den sociale integration.
Forsinkelsen i implementeringen af 30 dages afdragsfri periode er en hyppig klage. Mange TCN'er føler sig fanget i et limbo og er usikre på, hvor længe de lovligt kan blive, hvis deres tilladelse udløber, eller hvis de mister deres arbejde uden den forventede forlængelse.
Mens TCN'erne stadig venter på de lovede politiske lempelser, har sommermånederne været særligt frustrerende. Arbejdstilladelse & Fornyelse af familiemedlemmer tager længere tid end normalt, hvilket efterlader mange bekymrede og ude af stand til at planlægge deres ferie eller fritid. Denne unødvendige forsinkelse påvirker folks grundlæggende ret til stabilitet og fritid, og mange føler, at offentlige kontorer bør respektere klare tidsrammer for behandling af ansøgninger.
Mange i expat-grupper opfordrer myndighederne til klar kommunikation og støtte for at hjælpe nyankomne med at navigere problemfrit i disse ændringer.
Kombineret med de uændrede tilladelsesgebyrer får det nogle arbejdere til at føle, at Maltas engang så varme velkomst måske er ved at køle af.
Det lokale perspektiv
Mange maltesere anerkender den vigtige rolle, som udenlandske arbejdere spiller i økonomien, men der er stadig bekymring for overbelægning, pres på sundhedsvæsenet, stigende boligudgifter og konkurrence på arbejdsmarkedet. Den offentlige mening afspejler denne spænding: Næsten halvdelen af respondenterne i en MaltaToday-undersøgelse støttede et loft over antallet af udenlandske arbejdstagere - en holdning, der har været konstant siden i hvert fald 2021, hvor 49,7% udtrykte støtte til en sådan grænse.
Derudover viste en separat MaltaToday-undersøgelse fra oktober 2024 en stigende bekymring for udenlandske arbejdere. I den undersøgelse angav 22,4 % det som deres største bekymring - hvilket gjorde det til den største bekymring, selv foran inflation og trafik.
Samtidig står arbejdsgiverne over for en anden virkelighed. Mange udtrykker bekymring for, at de forestående ændringer sammen med ekstra lag af bureaukrati kan bremse ansættelser, øge omkostningerne og forværre manglen på arbejdskraft i kritiske sektorer. Udfordringen for regeringen er at finde en balance mellem disse spændinger: at imødekomme offentlighedens krav om mere kontrol og samtidig sikre, at virksomhederne fortsat kan fungere effektivt.
Denne blanding af anerkendelse og bekymring betyder, at de politiske beslutningstagere omhyggeligt skal afbalancere økonomiske behov med sociale realiteter.
Hvad byder fremtiden på?
Den 4. juni blev indenrigsministeren Byron Camilleri meddelte i parlamentet, at Maltas arbejdsmigrationspolitik ville begynde at blive implementeret "i de kommende dage". Men fra begyndelsen af juli, Ingen yderligere officiel udrulning eller afklaret tidslinje er blevet kommunikeret..
Sådanne forsinkelser er ikke usædvanlige på Malta. Som Camilleri Som han selv bemærkede, har regeringen til hensigt at indføre det nye system gradvist for at undgå at "chokere systemet". Denne trinvise tilgang indebærer ofte, at man tester visse foranstaltninger i udvalgte sektorer, før man anvender dem mere bredt.
Derudover er 32-punkts politik spænder over flere ministerier: Indenrigsministeriet, JobPlus og Socialministeriet - hvilket kræver omhyggelig koordinering af juridiske meddelelser, administrative procedurer og implementeringstidsplaner. Endelig kan løbende konsultationer med arbejdsgivere, fagforeninger og civilsamfundsgrupper føre til ændringer i sidste øjeblik, hvilket yderligere forsinker udrulningen af specifikke tiltag.
For både arbejdstagere og arbejdsgivere giver disse forklaringer ikke megen tryghed. Arbejdsgiverne famler i blinde og kan ikke planlægge eller budgettere med tillid, mens udenlandske arbejdstagere står over for en vedvarende usikkerhed om deres rettigheder, opholdstilladelse, og hvad der kommer til at ske.
Byrden falder tungest på arbejdskraften. Indtil den nye 30-dages regel rent faktisk bliver implementeret, betyder det at miste sit job stadig, at man kun har 10 dage til at forlade landet - en kilde til enorm stress. For dem, der har familie, hjem eller børn i skole, er presset endnu større. I dette klima af usikkerhed kan nogle arbejdere føle sig ude af stand til at sige fra over for uretfærdig behandling af frygt for, at enhver klage kan koste dem deres job og tvinge dem til pludselig at vende hjem. Risikoen for at glide over i irregulær status er reel, og den følelsesmæssige belastning er høj. Uden klare regler og rettidig implementering efterlader systemet fortsat mange i en sårbar position.
Maltas nye regler lyder godt på papiret - men vi venter stadig på at se dem i praksis.
English 
Danish 
French 
German