{"id":11796,"date":"2026-03-16T11:35:19","date_gmt":"2026-03-16T10:35:19","guid":{"rendered":"https:\/\/expatax.mt\/?p=11796"},"modified":"2026-03-16T11:35:50","modified_gmt":"2026-03-16T10:35:50","slug":"arbejder-flere-timer-i-malta-men-tjener-mindre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/expatax.mt\/da\/working-longer-hours-in-malta-ut-earning-less\/","title":{"rendered":"L\u00e6ngere arbejdstid p\u00e5 Malta, men mindre indtjening? Arbejdsmarkedets paradoks"},"content":{"rendered":"

L\u00e6ngere arbejdstid p\u00e5 Malta n\u00e6vnes ofte, n\u00e5r man diskuterer landets arbejdsmarked i udvikling. I l\u00f8bet af det sidste \u00e5rti har Malta opbygget et ry som en af EU's hurtigst voksende \u00f8konomier med stabil v\u00e6kst i besk\u00e6ftigelsen, voksende industrier og en af de laveste arbejdsl\u00f8shedsprocenter i Europa.<\/p>\n\n\n\n

Men under disse positive indikatorer ligger en modsigelse, som i stigende grad tiltr\u00e6kker sig opm\u00e6rksomhed fra b\u00e5de \u00f8konomer, politikere og arbejdstagere.<\/p>\n\n\n\n

Folk p\u00e5 Malta arbejder ofte l\u00e6ngere end mange af deres europ\u00e6iske kolleger. Samtidig er l\u00f8nningerne stadig relativt beskedne sammenlignet med store dele af EU, is\u00e6r n\u00e5r de m\u00e5les i forhold til vesteurop\u00e6iske \u00f8konomier.<\/p>\n\n\n\n

Det har f\u00e5et nogle iagttagere til at beskrive Maltas situation som et arbejdsparadoks. Et land, hvor der er masser af besk\u00e6ftigelse, og hvor den \u00f8konomiske aktivitet fortsat er st\u00e6rk, men hvor sammenh\u00e6ngen mellem indsats og indkomst ikke altid f\u00f8lger det m\u00f8nster, man ser i mange rigere europ\u00e6iske \u00f8konomier.<\/p>\n\n\n\n

For at forst\u00e5 dette paradoks skal man se p\u00e5 tre indbyrdes forbundne elementer, der former Maltas arbejdsmarked: st\u00e6rk besk\u00e6ftigelse, relativt lange arbejdstider og l\u00f8nniveauer, der fortsat ligger under en stor del af EU-gennemsnittet.<\/p>\n\n\n\n

Et arbejdsmarked, der forts\u00e6tter med at pr\u00e6stere<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af debatten om l\u00f8nninger og arbejdsvilk\u00e5r er Maltas arbejdsmarked fortsat us\u00e6dvanligt st\u00e6rkt.<\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af det seneste \u00e5rti har landet oplevet en stabil v\u00e6kst i besk\u00e6ftigelsen drevet af ekspansion i sektorer som turisme, finansielle tjenester, spil, byggeri og professionelle tjenester. Virksomheder p\u00e5 tv\u00e6rs af disse brancher forts\u00e6tter med at rekruttere aktivt, hvilket skaber et arbejdsmarked, hvor eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft forbliver konstant h\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Maltas nationale statistikkontor steg erhvervsfrekvensen for personer mellem 15 og 64 \u00e5r fra 74,8 procent i 2019 til 81,8 procent i 2024. Dette afspejler b\u00e5de \u00f8konomisk v\u00e6kst og strukturelle \u00e6ndringer p\u00e5 arbejdsmarkedet, herunder st\u00f8rre deltagelse i arbejdsstyrken og et stigende antal udenlandske arbejdere, der kommer ind i \u00f8konomien.<\/p>\n\n\n\n

Eurostat-data bekr\u00e6fter den samme tendens. Malta havde en af de h\u00f8jeste besk\u00e6ftigelsesfrekvenser i EU i 2024, hvor 83 procent af befolkningen mellem 20 og 64 \u00e5r var i arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig er arbejdsl\u00f8sheden fortsat bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig lav. NSO rapporterede, at Maltas arbejdsl\u00f8shedsprocent l\u00e5 p\u00e5 omkring 3,2 procent i 2024, hvilket er betydeligt under EU-gennemsnittet p\u00e5 omkring 5,9 procent.<\/p>\n\n\n\n

Et s\u00e5 stramt arbejdsmarked skaber uundg\u00e5eligt pres. Arbejdsgivere rapporterer ofte om vanskeligheder med at finde personale, og Malta har i stigende grad v\u00e6ret afh\u00e6ngig af udenlandske arbejdstagere for at opretholde den \u00f8konomiske v\u00e6kst og afhj\u00e6lpe manglen p\u00e5 arbejdskraft, en tendens, der ogs\u00e5 blev fremh\u00e6vet i rapporten. Europa-Kommissionens landerapport om Malta<\/strong>.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Paradokset begynder, n\u00e5r vi unders\u00f8ger, hvordan disse job udm\u00f8nter sig i arbejdsvilk\u00e5r, l\u00f8nninger og dagligdags levestandard.<\/p>\n\n\n\n

Arbejdstid p\u00e5 Malta sammenlignet med Europa<\/h2>\n\n\n\n

Arbejdstiden giver den f\u00f8rste del af billedet.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I hele EU var den gennemsnitlige faktiske arbejdsuge for personer mellem 20 og 64 \u00e5r omkring 36 timer i 2024, n\u00e5r b\u00e5de fuldtids- og deltidsansatte medregnes. Maltas tal har en tendens til at v\u00e6re h\u00f8jere.<\/p>\n\n\n\n

Fuldtidsansatte arbejder typisk lidt over 40 timer om ugen i gennemsnit. Endnu vigtigere er det, at l\u00e6ngere arbejdsuger er relativt almindelige. Omkring 14,6 procent af arbejdstagerne i Malta rapporterer, at de arbejder mere end 45 timer om ugen, hvilket placerer landet blandt de EU-lande, hvor l\u00e6ngere arbejdstider er mest udbredt.<\/p>\n\n\n\n

Det betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at maltesiske arbejdere er unikt overbebyrdede. I stedet afspejler det den lokale \u00f8konomis struktur. Malta er st\u00e6rkt afh\u00e6ngig af serviceindustrien, mange sektorer har kr\u00e6vende arbejdstider, og deltidsarbejde er stadig mindre almindeligt i visse brancher sammenlignet med nordeurop\u00e6iske lande.<\/p>\n\n\n\n

Som f\u00f8lge heraf er l\u00e6ngere arbejdsuger blevet en velkendt del af Maltas \u00f8konomiske rytme. For mange husholdninger er flere arbejdstimer stadig en af de mest umiddelbare m\u00e5der at \u00f8ge indkomsten p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Hvor er eftersp\u00f8rgslen?<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Konceptuel illustration af l\u00e6ngere arbejdstid p\u00e5 Malta<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 n\u00e5r vi ser n\u00e6rmere p\u00e5 Maltas arbejdsmarked, f\u00f8lger et naturligt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvor kommer eftersp\u00f8rgslen egentlig fra?<\/p>\n\n\n\n

Svaret vil ikke overraske mange beboere p\u00e5 \u00f8en. Nogle sektorer dukker op igen og igen, n\u00e5r der tales om mangel p\u00e5 arbejdskraft. Byggebranchen plejer at st\u00e5 \u00f8verst p\u00e5 listen, t\u00e6t fulgt af turisme og hotel- og restaurationsbranchen, to brancher, der er blevet centrale for Maltas \u00f8konomiske v\u00e6kst.<\/p>\n\n\n\n

Men historien slutter ikke med kraner og hoteller. Sundhedspleje, transport og logistik, finansielle tjenester og Maltas voksende teknologibranche st\u00e5r ogs\u00e5 over for stor eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft, hvilket l\u00e6gger yderligere pres p\u00e5 et allerede stramt arbejdsmarked.<\/p>\n\n\n\n

Mindstel\u00f8n i hele Europa - hvor st\u00e5r Malta?<\/h2>\n\n\n\n

L\u00f8nningerne udg\u00f8r den anden del af Maltas arbejdskraftparadoks.<\/p>\n\n\n\n

Mindstel\u00f8nningerne i EU varierer meget. Fra 2026 har 22 EU-medlemslande en lovbestemt national mindstel\u00f8n, mens lande som Danmark, Sverige, \u00d8strig, Finland og Italien hovedsageligt er afh\u00e6ngige af kollektive overenskomster.<\/p>\n\n\n\n

I hele EU varierer mindstel\u00f8nnen fra ca. 620 euro om m\u00e5neden i Bulgarien til mere end 2.700 euro i Luxembourg. Malta ligger i den nedre midtergruppe af EU's mindstel\u00f8nsniveauer.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5nedlig mindstel\u00f8n i udvalgte EU-lande (2026)<\/h3>\n\n\n\n
\n
Land<\/th>Mindstel\u00f8n (\u20ac pr. m\u00e5ned)<\/th><\/tr><\/thead>
\ud83c\uddf1\ud83c\uddfa Luxembourg<\/td>2704<\/td><\/tr>
\ud83c\udde9\ud83c\uddea Tyskland<\/td>2222<\/td><\/tr>
\ud83c\uddf3\ud83c\uddf1 Holland<\/td>2193<\/td><\/tr>
\ud83c\uddee\ud83c\uddea Irland<\/td>2146<\/td><\/tr>
\ud83c\udde7\ud83c\uddea Belgien<\/td>2112<\/td><\/tr>
\ud83c\uddeb\ud83c\uddf7 Frankrig<\/td>1801<\/td><\/tr>
\ud83c\uddea\ud83c\uddf8 Spanien<\/td>1323<\/td><\/tr>
\ud83c\uddf8\ud83c\uddee Slovenien<\/td>1278<\/td><\/tr>
\ud83c\udde8\ud83c\uddfe Cypern<\/td>1088<\/td><\/tr>
\ud83c\udded\ud83c\uddf7 Kroatien<\/td>1050<\/td><\/tr>
\ud83c\uddec\ud83c\uddf7 Gr\u00e6kenland<\/td>1026<\/td><\/tr>
\ud83c\uddf2\ud83c\uddf9 Malta<\/strong><\/td>994<\/strong><\/td><\/tr>
\ud83c\udde8\ud83c\uddff Tjekkiet<\/td>922<\/td><\/tr>
\ud83c\uddea\ud83c\uddea Estland<\/td>886<\/td><\/tr>
\ud83c\udded\ud83c\uddfa Ungarn<\/td>844<\/td><\/tr>
\ud83c\uddf7\ud83c\uddf4 Rum\u00e6nien<\/td>814<\/td><\/tr>
\ud83c\uddf1\ud83c\uddfb Letland<\/td>700<\/td><\/tr>
\ud83c\udde7\ud83c\uddec Bulgarien<\/td>620<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div><\/div><\/div>\n\n\n\n

Denne sammenligning illustrerer tydeligt forskellen. Malta er ikke blandt de lavest l\u00f8nnede lande i EU, men det er stadig langt under mange vesteurop\u00e6iske \u00f8konomier, hvor mindstel\u00f8nnen er betydeligt h\u00f8jere.<\/p>\n\n\n\n

\n

For folk, der overvejer at flytte til Malta, bliver denne forskel mellem nominelle l\u00f8nninger og k\u00f8bekraft en vigtig faktor, n\u00e5r de skal vurdere deres indkomstforventninger.<\/p>\n\n\n\n

\n
Flytning til Malta i 2026: S\u00e5dan er livet virkelig for expats, digitale nomader og pensionister<\/a><\/blockquote>